Om vores klub
Gribskov Karate
Gribskov Karate er en nystartet karateklub indenfor stilarten Shotokan (SKIF), med instruktører som har mange års karatetræning og undervisning i bagagen. Det gælder både den traditionelle del samt sports- og konkurrencedelen.
Vores mission
Vi er en flok imødekommende og motiverende ildsjæle, der sætter god karate og sociale arrangementer i fokus og hvor alle kan være med. Vi vil arbejde med bredden som eliten, og med dem der ”bare” kommer for hyggens skyld – ergo, der er simpelthen plads til alle. Det gælder børn som voksen og uanset din fysiske form – så kom ned og vær’ med!.
Karate styrker din selvsikkerhed, giver god motion og dermed mere overskud i hverdagen, - uanset hvilket niveau du bevæger dig på.
Vi vil i træningen sørge for, at du bliver udfordret både fysisk som mentalt, hvilket styrker din krop og hjerne.
Når du træner karate, så styrkes din præstationsevne, koncentrationsevne, fokus og ikke mindst – troen på sig selv. Det er noget de fleste kan bruge, f.eks. i skole, til eksamen, - eller du arbejder og skal fremlægge noget i plenum mv. = Karate er en utrolig god, mental stærk og en sund sport.
Karate er en af de få sportsgrene, hvor man bruger alle sine muskler.
Mere end en sportsgren
Karate er med til at udvikle dig som menneske. Uanset alder styrker karate dig til at blive en bedre udgave af dig selv. Udviklingen foregår når du træner samtidig med, at du får motion styrker din kropskontrol og øger koncentrationsevnen. Træningen er derfor med til at skabe et frirum, mens du træner, hvor fokus bliver på at der ikke er plads til andre tanker fx om det daglige arbejdspres, familie og udfordringer, Træningen har også fokus på din vejrtrækning, koncentration, motoriske øvelser som er med til at styrke dine evner, og til at skabe ro i dine tanker.
Hvad er Shotokan Karate
Gribskov karate er baseret på stilarten Shotokan Karate under Shotokan Karate International Federation (SKIF) og som er den største stilartsorganisation i Danmark. Karatestilen er kendetegnes ved fokus på teknisk udførsel og effektivt selvforsvar, samt sportskarate, hvis du ønsker at deltage i turneringer.
Karate træningen er med afsæt i traditionelle grundteknikker (Kihon), hvor stabil og robust balance er vigtigt for at udføre teknikkerne korrekt. For at træne karate forståelsen trænes karateserier (kata) for at styrke evnen til at kunne kombinere dine bevægelser og teknikkerne. Sportskarate og frikamp (kumite) er at kunne anvende teknikkerne i forskellige kombinationer. Træningen er også baseret på at mestre teknikkerne og øge sværhedsgraden og hastigheden, i forhold til din udvikling og hvilket niveau du er på. I karate opgøres niveauer i bæltegrader som illustrerer hvor du er i den modenhedsudvikling. Denne modenhedsudvikling styrker også din kropsmotorik, evne til at fokusere og slappe af.
Der afholdes bælteprøver (graduering) flere gange i løbet af året. Det viser overfor dig selv din udvikling, og i Karate handler det om at udvikle sig gennem hele livet og ikke kun bæltefarve. Husk en med sortbælte er bare en begynder, som ikke har givet op, og blevet ved med at udvikle sig.
Vi har gennem vores indsigt i Karate erfaret, at udviklingen i at udføre teknikkerne er kropskontrol helt afgærende. For at kunne opnå denne kropskontrol skal din hjerne også trænes, fx at kontrollere din vejrtrækning, så udførsel bliver korrekt og effektiv, at have fokus på bevægelser og detaljer, hvilket er med til at skærpe din selvkontrol. Evner som også kan anvendes i dit daglige liv, til glæde og gavn for dig selv og dine omgivelser.